|
Galleri Livøvej 41 slår lørdag den 16. april dørene op for årets første
udstilling, der tæller mere end 25 nye malerier af Arne Kær Nielsen, der
bor på stedet. ”Endelig er det lykkedes”, fortæller Arne, ”at få afsat
det meste af en vintersæson, hvor jeg har kunnet hellige mig maleriet.
Dermed gik et længe næret ønske i opfyldelse. Det har været spændende og
interessant og dertil ganske energikrævende. Undervejs har jeg også
deltaget i en række kursusdage på Ranum Kunstskole, der nu drives privat
af en enkelt mand, Jørgen Michael Andersen, der tidligere var tilknyttet
den oprindelige kunstskole. Det har nok været medvirkende til, at man i
en række af billederne ser en ændret karakter – specielt angående
farveholdningen. Jeg har fået en ekstra streng at spille på. Nu er jeg
så spændt på, hvad vore gæster vil mene.”
|
 |