|
| |
Dette turforslag stod i foråret 2004 at læse i en række jyske lokalaviser:
|
At sætte
i bås- og noget dukker op
Af
Mogens Fiedler
mogens.fiedler@nordjyske.dk
|
|
Ugens
udflugt var tænkt som et helt andet mål. Og var besøgt. Nu manglede blot
det sekundære, men alligevel interessante.
Dog, noget nagede lidt. Stedet var et dukkemuseum. Et som man skulle
køre fra Skagen eller Hadsund eller hvor som helst fra og helt til
Rønbjerg for at opleve. Et sted sikkert fyldt med dukker, som siger “moar”,
når man trykker dem på maven. Selve stedet ligner også blot et parcelhus
med en nedlagt stald. |
|
Så tvivlen nagede. Er det nu ulejligheden værd? Værd? Og? Og atter?
Om du så tog fra
Nexø over Ystad og Malmö, er det turen værd. For godt nok er her dukker,
og legetøj og legeplads til børnene og galleri og en udsigt over
Limfjordens vande med Livø og Fur som ekstragevinst deroppe på bakken.
Men det er altså ikke dukker, der siger “moar”.
Det er dukker fra hele verden, og de
er fremstillet
-
og ikke fabrikeret
-
til det formål at være dukker for
børn, der har haft brug for glæde og adspredelse, mens forældrene har
kæmpet (og kæmper) for føden og familien.
|
 |
Der er tale om unika. Om
livsbetingelser fra inuitterne over H.C. Andersen til en ussel township
som mange ikke ønsker at vide, hvor ligger. Eller at de overhovedet
findes. Men børnene véd og vidste det. Og véd, at netop deres stykke
legetøj, hvor simpelt eller kunstfærdigt det er kommet til verden, er
skabt i kærlighed fra forældre, der elsker uanset status.
|

|
Ægteparret Irene og Arne Kær Nielsen var i årtier lærere i Hals Kommune,
men er nu vendt tilbage til Vesthimmerland efter et langt liv i
skolevæsenet
-
og især ulandsarbejdet
-
med et museum i en stald, der
aldrig sætter menneskene i bås.
Det er frivilligt, om man vil gå alene rundt, og det kan da være ganske
givende. Men prøv at spørge om lidt ord på vejen, og det er som at komme
til et nyt niveau at få fortalt nogle af historierne bag dette
særprægede og vedkommende museum.
|
|
En
same-dukke i sin lift. Den er vel ikke meget over 30 cm men alt er
håndlavet til ét specielt barn.
Margit Mabecks kunstnerisk udførte dukker vil I den kommende sæson sætte
et helt nyt præg på dukkemuseet. Nogle af dukkerne er i en tredjedel
menneskelig størrelse og meget levende. |
Til top
|